01 Den Gamle Gaard

Selvom det officielt hed Årstræf Sjælland, skyldes det at det går på omgang mellem landsdelene at arrangere årstræf. I år foregik det på "Sydhavsøerne", og de levede i den grad op til navnet, mens det regnede i andre dele af landet, var der hedebølge på Lolland, hvor omdrejningspunktet var Den Gamle Gaard ved Nysted.
  En del kom allerede fredag eftermiddag, mens resten kom lørdag formiddag, der var i alt 25 dejlige FIAT køretøjer, de fleste modeller klubben dækker var repræsenteret - 1500 Cabriolet, 850 Spider, 124 Spider, 124 Coupé, Fiat Coupé og Barchetta.
  Efter den obligatoriske GF (ingen ændringer til bestyrelsens sammensætning, dog blev vedtægterne og klubbens navn opdateret) var temaet for dagens køretur: broer og tunneller, vi kom vist over/gennen alle, med frokostpause på Farø, derefter til Vordingborg, hvor arrangøren, formand Bendt, havde fået lov til at parkere på torvet, han blev interviewet til netavisen vordingborg.in, det kom der DETTE ud af. Flere stop undervejs til Den Gamle Gaard, hvor mange hoppede i den svalende pool inden aftenens festmiddag.
  Søndag gik turen til Dodekalitten og frokost på havnen i Kragenæs, derefter ad mange små snørklede veje til bryggeriet på Krenkerup Gods, hvor klubben var vært ved en smagsprøve på deres bryg, som afslutning på en dejlig weekend.
Stor tak til Bendt (og vejrguderne) for et veltilrettelagt træf.

Beretning, referat og regnskab udsendes i nyhedsbrev til medlemmer.

En note: I betragtning den generelle udvikling på nettet, bliver Galleriet fremover delt op i en offentlig og en privat del, der kun kan ses af klubbens medlemmer med login til siden. De offentlige billeder fra træffet kan ses HER - i det private galleri fra træffet er der 86 billeder.
  Desuden bliver den tilknyttede Facebook gruppe ændret fra Offentlig til Privat, da de netop indførte ændringer for offentlige grupper ikke er acceptable for klubben, men alle kan stadig finde gruppen, og anmode om at blive medlem.

Denne side bruger cookies, dog kun nødvendige for at siden fungerer og til statistik. Hvis du vælger at afvise cookies, virker nogle af sidens funktioner ikke. Dit valg skal fornyes efter 8 dage.